|
Vendsyssels bakkede landskab
I det bølgende landskab omkring Tornby fandt maleren Poul Ekelund inspiration til sine ekspressive og koloristiske landskabsmotiver. Høje bakker og dybe dale, dyrkede marker og læhegn, gavle og vejsving blev en yndet motivkreds.
Poul Ekelund (1921-1976) flyttede i 1971 til Vendsyssel, og han tilbragte de sidste år af sit liv i tæt kontakt til naturen. Livet på landet gav Ekelund ro og tid til at fordybe sig i arbejdet med maleriet.
For Ekelund var naturoplevelsen en vigtig del af motivet: ofte maledes motiverne på stedet og oplevelsen og stemningen fastholdtes på lærredet. Det oplever man, når man går i kunstnerens fodspor, i det kuperede terræn omkring Tornby og Bjergby.
På Vendsyssel Kunstmuseum og i Kunstbygningen i Vrå kan man opleve landskabsmotiver fra Poul Ekelunds hånd, som både gengiver landskabets karakteristika og indfanger stemningen i nuet: hvad enten det er sommermotiver med emmende varmedis eller efterårslandskaber med en ubønhørlig blæst, som jager ind over motivet,
Velkommen i sporet på Poul Ekelund og hans kunst, |
|